Dansk Salmeduo. Salmer til Folket. Luthersalmer i et nyt lys.

Jeg har skrevet en anmeldelse af Dansk Salmeduos nye udgivelse, som kan ses på Facebooksiden Luther2017.dk

Dansk Salmeduo får Luthers salmer til at smile.
Dansk Salmeduo får på deres nye udgivelse Luthers gamle salmer til at smile. Duoens arrangementer er forfriskende, og viser salmemelodiernes levedygtighed, og muligheder instrumentalt og fortolkningsmæssigt. Det er befriende og sjovt at høre de jazz’ede harmoniseringer og herligt forbudte intervaller, der overrasker med - for de gamle salmer - uvante klangfarver. Salmerne får nyt liv, bliver dansende og livlige. Dansk Salmeduos nye udgivelse hedder ”Salmer til Folket. Luthersalmer i et nyt lys”. Den udkommer i anledning af Reformationsjubilæet i 2017, og består af bog og CD. Den indeholder en indspilning af 15 af Martin Luthers salmer med tilhørende nyttige perspektiverende tekster, der bl.a. indkredser Luthers forhold til musik. Dansk Salmeduos udgivelse anbefales med Luther smil!