Salmetunger

Salmetunger. Kirkelige sange til tiden, udkom i 2012 på Poul Kristensens Forlag. Den består af 36 salmer; alle sat i musik. Noderne findes bagest i bogen, og her på siden. Bogen er blevet til i et samarbejde med tre komponister: Christian Dahlberg, Lars Oluf Larsen og Carsten Møller, og er illustreret med ikoner af ikonmager Svend Aage Madsen fra Staby, som har anvendt drivtømmer fra Vesterhavet. Professor Niels Henrik Gregersen fra Teologisk Fakultet på Københavns Universitet har skrevet forord, været katalysator og på forskellig vis hjulpet med teologisk afklaring.

Mit salmearbejde udspringer af 25 års arbejde som kirkesanger. Med salmerne har jeg bestræbt mig på dels via en sproglig intensitet, og dels ved at undgå et klistrende og intimiderende lyrisk ’jeg’ at skabe en distance, der giver plads til den syngende. Jeg ser min rolle som det nye kronvidne. De gamle fortællinger oplevet på ny. Meget tæt på. Teknikken har været meditativ. Jeg har bevidst forholdt mig til fortællingen i fortællingen for ud af min ’kronvidneberetning’ at få den syngende / læsende til at opnå en samtidighed i oplevelsen - på tværs af årtusinder. 

Stilen i mine salmer er suggererende, og formålet, at den syngende eller læsende oplever en mental og fysisk berøring ved umærkeligt og gennem et ’synsvinkel-zoom’  at blive trukket helt ind i salmefortællingens kerne.

En salme skal for at være god, sprogligt og indholdsmæssigt række ud over sin tid. Det gør den langtidsholdbar. Det er min intension for enhver pris at undgå ’træskosalmer’, der hænger fast i en  bestemt tid eller gør rummet for lille og tungt. Det værste en salme kan være er, med et udtryk fra Thomas Boberg, ’fladfodet’.

Køb Salmetunger med mobile pay

Du kan bestille et eksemplar af Salmetunger direkte fra mig, send en besked via kontaktformularen på kontakt-siden - og indbetal 150 kroner via mobil pay på 30 11 18 38, eller hvis du er old school en kontooverførsel til 0400 4020001785.

¨Enhver med interesse i, hvordan et nutidsmenneske kan forholde sig poetisk til bibelske og liturgiske tekster, kan få meget ud af denne samling, der lykkeligvis helt undgår at gribe til hverdagens trivialiteter for at virke nærværende"

- Anmeldelse af Birgit Ebert i Organistbladet - læs hele anmeldelsen her.

Jeg er medlem af Danske Skønlitterære Forfattere, og der er i DSF-regi produceret et forfatterportræt, hvor jeg bl.a. præsenterer mine salmer. Se det her:

Forordet til Salmetunger står prof. Niels Henrik Gregersen for, han er en fantastisk teologisk kapacitet og derfor er jeg ekstra glad for hans præcise forord. Læs det nedenfor:

Til sangen

Kirken er ikke bare et hus, der ligger oppe på en tilfældig bakke eller henne på hjørnet. Den er et vartegn for fællesskabet af alle os, der både tror og tvivler og kommer og går. Men det afgørende er, om vi får lært at nynne undervejs  – og indimellem tør synge højt. Som N.F.S. Grundtvig sagde det, så viser menighedens kraft sig i lovsangens styrke.

Det er derfor en stor glæde, at der de sidste årtier – efter en lang tids tørke – er brudt nye stærke salmedigtere frem i den danske kirke, senest Anne Vad med hendes Salmetunger. Kirkelige sange til tiden. Hendes sange emmer af fugtsus og flammetunger, og jeg spår, at Anne Vads pinsesalme – og flere med den – vil blive sunget i mange kirker.

Det er blevet sagt, at en salme er en sang, der handler om Gud. Men en salme er et ekko af evangeliet, der bevæger sig i krydsfeltet mellem Guds direkte vej til mennesket og menneskets krogede veje til Gud. Her i krydsfeltet står kirken som et emblem over tidernes gang, der i troens lys bliver til et ”eviglysende rav”, som Anne Vad formulerer det. Lyskraften kommer fra Gud, men lysets reflekser viser både opad mod Gud og udad mod det levede liv.   

Anne Vads kirkelige sange kan læses som et tegn på, at vi er på vej ind i en mere lysmættet og gyldenfarvet kristendom. Bag os har vi en kirke, der fra middelalderen og fremefter blev tegnet i de sort-hvide farver. Enten var du inde eller ude. Himlen lokkede, men Helvede truede forneden. Så fik vi op igennem det 20. århundrede den sekulariserede kristendom. På demokratisk vis kom alle ind under evangeliets paraply. Til gengæld måtte kirkens sprog endelig ikke blive for stort og krævende. Mådeholdet herskede; middelmådigheden blev resultatet. Det var derfor kun naturligt, at kristendommen nærmest blev brunlig. Det var de jordagtige farver, der dominerede i kirkerummet såvel som i salmesproget.

Men nu er der i mellemtiden kommet stærkere farver ind i kirkerummet: grønne, himmelblå og røde farvetoner. Anne Vads salmer hører hjemme i disse nye kirkerum. Men hvis ikke kirkerne allerede har taget farverne ind, så vil budskabet få farve af Vads salmesprog.

Anne Vads salmer er tæt på de bibelske fortællinger og er i den forstand uhyre traditionsbevidste. Det gælder ikke kun de dele, der indeholder Vads bud på De ni læsninger, Requiem, og Vandringen mod Emmaus, der lægger op til større musikalske opførelser. Det gælder også de enkelte salmer til brug for søndagens gudstjenester. Vi ved, hvad vi synger om. For en salme er noget fælles, som vi skal kunne genkende.

Men samtidig smyger Anne Vads billedsprog sig ind og ud af traditionens billeder. Det poetiske sprog er ofte nyskabende, og skulle jeg nævne et genkommende træk ved siden af de lysmættede farver, så må det være sansen for troen som en strøm, som kommer over os og som vi selv bliver en del af. Guds lys strømmer ind gennem vores livs sprækker. Kristus er den, der løser frostens knude i os. I nadverens vinstråle gøres vi våde af Gud. Og Helligånden skal gøre vore tavshedssyner til talestrømme, så vi får mod, mund og mæle.

Der danner sig et sammenhængende billede af tro, håb og kærlighed. At tro er at være del af et flow. Håbet vikler sig ud af troen, når hjertet vædes af troen som Guds store dråbe. Og kærligheden er som et gudstæppe under os – og som Gud i os.

God fornøjelse med salmerne og melodierne!

Niels Henrik Gregersen