Af Birgitte Ebert
Anne Vad: Salmetunger. Kirkelige sange til tiden.
Med musik af Christian Dahlberg, Lars Oluf Larsen, Carsten Møller, Anne Vad, Henry Linder og Jørgen Steen Larsen. Ikoner af Svend Aage Madsen, fotograferet af Agner Frandsen. Poul Kristensens Forlag 2012.
Udgivelsen består af 36 tekster, der er delt op i fire dele: Salmer til året (12), Vandringen mod Emmaus (5), De ni læsninger (9) og Requiem (10). Stor vægt har også de 13 ikoner af Svend Aage Madsen, der er kontante og enkle i en slags skønvirkestil, skabt af hvad der ser ud som genbrugsmaterialer. Selve bogen er smukt sat op, også med de mange illustrationer, på trods af et par trykfejl.
28 af de 36 tekster er sat i musik i forskellige vokale iklædninger, dels homofon firstemmig a cappella-sats, dels i forskellige arrangementer for en- til syvstemmigt kor, med og uden klaver. Af de i alt 29 satser kunne 6 - 7 vel egne sig til fællessang, men de gør sig bedre som korsatser.
Hvor man andre gange kunne drømme om lidt mere atmosfære og bid i sproget, leverer Anne Vad varen med et stærkt fortættet sprog fyldt med mange substantiver og stærke bevægelsesverber. De mange gentagelser giver mindelser om en gentagen, liturgisk bøn. Det kræver en overbevisende poetisk stil for at suggerere, og den er ikke langt fra at være til stede.
Teksterne i afdelingen Salmer til året kan bruges hver for sig. De fremstår som tekstrefleksioner eller gendigtninger. Her er Carsten Møller, der til sin død i 2011 var organist ved Kapernaumskirken, hvor Anne Vad er kirkesanger, og sangeren og skuespilleren Lars Oluf Larsen repræsenteret med satser i enkel visestil eller tilnærmelsesvis romantisk melodisk stil iklædt lidt mere arkaiske akkorder. Anne Vad bidrager selv med en firstemmig korsats i modernistisk stil, der lægger sig fint til teksten.
I afsnittet Emmauskantaten, der består af 5 betragtninger over påskeunderet, leverer Lars Oluf Larsen fire melodisk beslægtede korsatser, som ikke flyder helt naturligt til teksterne. De fremstår rytmisk lidt planløse, som f.eks. i Undres, undres, hvor brug af skiftende taktarter måske kunne have befordret tekstbetoningerne bedre. Som finale på det afsnit har komponisten og kapelmesteren Christian Dahlberg lavet en fuldblods musical-sats, der er veldisponeret og giver den fornødne klimaks til kantaten.
Anne Vads tekster er bedst, hvor hun forholder sig til et længere forløb som i bogens 3. afsnit, der er 9 tekstspejlinger af de traditionelle 9 læsninger, og hvor hver læsning kan suppleres med en korsats med Vads tekst. Også her er det Christian Dahlbergs musicalekspertise, der formmæssigt står stærkest, skønt teksterne ofte fremtræder mere fragmenterede end musikken. I Jesus Kristus, der hører til den niende læsning, har Lars Oluf Larsen komponeret en sats for solostemme og klaver/orgel, som virker meget lidt sangbar med sine mange store spring og et omfang fra lille b til tostreget f.
En gendigtning i koncentreret form af dele af den latinske requiem-tekst er meget velkommen. Tre af de ti dele er sat i musik, men der kunne gerne komme flere til. Carsten Møller har taget sig af I Paradis med en seksstemmig sats, der dog er lidt for stillestående både rytmisk og melodisk til helt at stimulere forestillingen om Paradis.
Enhver med interesse i, hvordan et nutidsmenneske kan forholde sig poetisk til bibelske og liturgiske tekster, kan få meget ud af denne samling, der lykkeligvis helt undgår at gribe til hverdagens trivialiteter for at virke nærværende. Der skal et mere end almindeligt godt kirkekor til at forløse de medfølgende korsatser. Desuden er nodetrykket for småt, så i realiteten skal der nok udarbejdes en særlig udgave af satserne til korbrug. At Lars Oluf Larsen konsekvent i de firstemmige korsatser arbejder med basnøgle til tenoren i stedet for G-nøgle med oktaveringstegn, burde have været rettet.