Musikken

Som musiksproglig student og siden folkeskolelærer med musik som det ene linjefag samt en helt fra barndommen stor interesse for klassisk sang fylder musikken meget i mit liv. Det gælder mine tekster, som indeholder en særlig sproglig musik og rytme,  jeg er meget bevidst om. Generelt, synes jeg, at mange overser den betydning musikken har for udtrykket i et digt eller et stykke prosa.  En kraftfuld dimension som selvfølgelig skal balanceres i forhold til indholdet.

Lige siden jeg var barn har jeg komponeret melodier og små satser. I forbindelse med min bog har jeg sat musik til enkelte salmer. Et eksempel her på siden er min Påskesalme. Det betyder, at samme tekst i nogle tilfælde har både en udfordrende flerstemmig sats beregnet for et kor, og en enklere melodi til brug for menighedssang.

Litteratur og musik er for mig jævnbyrdige størrelser, som hænger sammen og går i dialog både parallelt og kontrasterende, og supplerer hinanden som ægtefæller i et givende ægteskab – et ægteskab som findes som to uudtømmelige kilder inde i mig.  

Fra salmetunger

Kirke, din grundsten

En salme, der er inspireret af barokkens emblematik, og hvor kirken står som den klippe, og hvor evigheden spejles i en bred og storladen basgang i musikken.

Hent tekst og noder.

Pinsesalme

En salme, der rummer en genoplevelse af pinseunderet, og hvor den syngende langsomt trækkes længere og længere ind i, og til sidst bliver en del af fortællingen.

Hent tekst, melodi af Lars Oluf Larsen eller melodi af Carsten Møller.

Nadversalme

En salme, der som sin inspirationskilde har Vor Frelsers Kirke på Christianshavns alterområde. Her er forbindelsen mellem himmel og jord i øjenhøjde med den knælende nadvergæst, som løftes op til fred og nærvær med den tilstedeværende Kristus.

Hent tekst, melodi af Anne Vad / sats Jørgen Steen Larsen eller melodi af Lars Oluf Larsen.

Påskesalme

En salme, der tegner et 'close-up' af Maria Magdalene; hun kan høres, mærkes, duftes, og er hovedperson, så vi 'kun' oplever Jesus indirekte, nemlig gennem hendes følelsesmæssige udslag og møde med helligånden. Men det bliver Jesus ikke mindre nærværende af!   

Hent tekst og noder.

Hør, en optagelse af påskesalmens sidste strofe: 

Du er den jeg elsker!

 

Interview om salmen i TV2 og hør den sunget.

 
 

BONUSTRACK, guderap

Hent tekst