Foredrag

Et musikalsk foredrag kan bookes, hvor jeg fortæller om tilblivelsen af Salmetungerne. Jeg har været i mange kirker over hele landet at fortælle om bogen, baggrunden for den, salmernes inspirationskilder og præsentere et udpluk.

Grundtvig sagde jo, at ”menighedens kraft viser sig i lovsangens styrke”, så foredraget foregår som en vekselvirkning mellem fortælling og sang. Nogle salmer demonstrerer jeg ved at synge dem solo. Andre lærer jegtilhørerne, så vi i fællesskab får dem afprøvet.  At finde ud af om en salme ’virker’ kræver jo, at man synger den!

Da foredraget er en blanding af fortælling og koncert, med tilhørernes aktive sanglige medvirken, koster det i udgangspunktetkr. 5000,- + transport. Men jeg er til at forhandle med! Kontakt mig via kontaktoplysningerne på siden, og vi finder ud af noget!

Jeg har tre foredrag, man kan bestille:

1.    En salme bliver til / Jagten på den gode salme
2.    Dyvekes sange af Peter Heise m. fortælling Mor Sigbritts datter Dyveke og Christian d 2.
3.    Et foredrag om et år i Island - med sang af islandske folkesange.

Inspirationer